Fik du læst det sidste nyhedsbrev?
Det er her
Om min tidligere veninde "A" som gik fra at;
Være MEGET MEGET spirituel,
Til så INTET at gøre for sin vækst i mange år,
Fordi hun primært levede gennem sine børn
Til nu, at have forladt denne bevidsthed og er i det psykotiske plan"?
Imens hun har forladt DK, sit hjem og 2 teenagere og befinder sig på Bali,
En ø hun ikke lige har planlagt at forlade igen, da det er hendes nye "himmel, hvor alt er godt"...
.....
Vanvid - vi har det alle med os.
I større eller mindre grad.
Det kan være skræmmende.
Men det er sandt.
For
Vanviddet opstår i "de ukendte lommer og huller" i vores sind.
Når der er for meget kroppen i for mange årtier, har holdt igen på.
Sagt på en anden måde, når kroppen har været på "vent hold og lydløs" i for mange år!!
Pga. indestængte traumer, sorg, tristhed, lidelse, kamp, uforløst smerte mm,
Som netop sidder i celle dnaét.
(som jeg kan fjerne permanent).
Det er meget sigende ord, selv for mig idet jeg skriver det intuitivt,
-Derfor skriver jeg dem igen;
Vanviddet opstår i "de ukendte lommer og huller" i vores sind.
Når der er for meget kroppen i for mange årtier, har holdt igen på.
Feks indestængte traumer, sorg, tristhed, lidelse, kamp, uforløst smerte mm.
Det var det som skete med min far som mistede sin mor for tidligt til cancer,
Han fik ikke værktøjer til at forløse sorgen og smerten,
Samtidig med at han var meget overladt til sig selv
Imens min elskede cigarrygende bedstefar Rudolph, kæmpede for at hente penge hjem.
Så ja min far var skizofren og manio depressiv.
Slog og misbrugte familien.
Skiftede sind hele tiden.
Troede vi svaret på et eller andet var A, så var det naturligvis B,
OG vi fik en flad.
At jeg som det 3 barn ud af 4 var min fars yngling,
-Blandet med at jeg er den fødte storesøster som tager sig af alle,
Gav efter min fars død
(da han tog sit liv og forsøgte at tage resten af familien med sig, men først smed mig ud af huset)
En masse modstand fra min familie, målrettet mod mig.
Hvorfor at jeg valgte de få der var tilbage, fra -
Julen 2005.
Pga det med min tidligere veninde blev jeg ramt her sidste uge, i uge 42.
Jeg blev ramt på sorg og svigt.
På forladthed og opgivenhed.
På krænkelser og det at have været efterladt.
(min mor afviste mig blankt og koldt, da jeg 7 år gammel fortalte hende at naboen gjorde upassende ting!!! Derfor lærte jeg at jeg ikke havde en stemme som blev hørt, hvorfor den blev for høj! Plus jeg lærte ikke at kunne stole på det feminine og kvindelige, hverken i mig selv eller andre kvinder)..
Min indre 7 årige lille pige var onsdag sidste uge utrøstelig.
Hun var fuld af sorg og vrede,
Hun var svækket og knækket,
Bange og hadefuld,
Skræmt og dybt dybt ensom.
(som min veninde "A" på en eller anden måde også var, uden at vide hun var det. Men det at hun "havde hægtet sig selv af og levede primært gennem børnene" var tydelige tegn herpå. Hendes egen indre smerte var for ubærlig for hende, at forholde sig til, så børnene (nu store teenagere) blev hendes fulde omdrejningspunkt.. Og nu hvor de var på vej væk og hun blev mere og mere ensom (med mindre dyb øjenkontakt, kram og fysisk berøring) så overvældede fortidens smerte hende. Det fornemmede jeg tydeligt i sommers, da jeg gav hende indre barn teknikker til at forløse en sorg og ensomhed hun kæmpede med).
